Hvor kom ideen om et Hamphus fra?

Da jeg deltog i konferencen Hemp For Humanity i Wien i 2019, mødte jeg fotografjournalisten Maren Krings.

Hun har tilbragt mere end to år som pioner i mange egne af verden, for at dokumentere hampplantens tilbagevenden til samfundet. Hun har boet i sin bil det meste af rejsen og besøgt mange fjerne egne, for at komme tæt på de mennesker der har dyrket planten, mens den har været trængt af forbudstilstande gennem de seneste fire generationer.

Under hendes beretning fortalte hun blandt andet om hendes besøg i gartnerierne i Odense, hvor der i dag dyrkes hamp til medicinsk anvendelse.

Det var dog hendes besøg hos den økologiske hampproducent Werner Schönthaler i sydtyskland, der vakte min store opmærksomhed. Han dyrker økologisk frilandshamp og forædler planten til mursten, der kan anvendes til at bygge huse af.

Maren Krings – Wien 2019 – Hemp For Humanity – Foto Per Rasmussen

Det interessante ved hampplanten som byggemateriale er de mange forskellige egenskaber, der skaber et naturligt indeklima i huse opført i hempcrete – også kaldet hampbeton.
Hampbeton består af hampeskærver, kalk og vand, altså helt igennem naturmaterialer.

Desuden har det samlede byggeri et negativ CO2 aftryk, idet planten optager store mængder CO2 mens den gror på marken, og senere når den lagre store mængder CO2 under hærdeprocessen til hampbeton.
Ved frilandsdyrkning undgår man naturligt det store energiforbrug, der er knyttet til drivhusproduktioner.

Maren Krings – Wien 2019 – Hemp For Humanity – Foto Per Rasmussen
Maren Krings – Wien 2019 – Hemp For Humanity – Foto Per Rasmussen

En ekstra bonus i Werner Schönthalers produktion af mursten er, at han anvender hele planten og undgår spild og restprodukter.

Tanken om at bygge et hamphus, syntes dengang langt ude i fremtiden, men ikke desto mindre besnærende – tænk nu hvis…

Samtidig havde vi sat vores 60´er hus i Odense S til salg, og havde egentlig en drøm om at købe et andet hus på landet. Tiden gik og i december 2019 var huset solgt. En del søgen efter det perfekte hus på landet, førte os til vores dejlig byggegrund på Vestfyn, og muligheden for at bygge et hamphus var til stede.


En mulighed vi ikke ville lade passere

Vi søgte derfor ekspertviden om hamphuse og fandt Danmarks eneste byggefirma HempCrete.dk, der kunne levere hele pakken som vi nu kan præsentere her på siden.
I modsætning til de tyske mursten, anvender HempCrete.dk helstøbte vægge, og undgår derved kuldebroer i samlingerne og optimerer husets isolerende egenskaber.

HempCrete ApS byggeteknik med helstøbte vægge

Per Rasmussen arbejder som ambassadør for Kannaway – det førende firma indenfor hampbaserede CBD produkter, og deltager løbende i konferencer i hampindustrien i Europa. En industri der har eksisteret i mange år, men som har undergået en stor udvikling siden 2018, og anses for at blive en drivende industri i spørgsmålet om løsninger på klimaudfordringer og arbejdspladser i hele verden.

Hemp For Humanity 2019 – Wien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *