Picture This…

Du har pakket bilen med al dit bedste sygrej… stof, tilbehør, symaskine, weekendtaske, og en hel guldæske af forventninger til en kreativ weekend i et helt nyt lyst og luftigt kursuslokale på Vestfyn hos Hauzfrau… Du har hørt godt om kurserne – har måske allerede været på et kursus… men denne gang skal du ud og opleve “The real Thing…” – huset som “die Hauzfrau” har snakket om længe… Huset som rummer HELE historien… historien om ro, lys, plads i en bæredygtig bolig – nyopført med det formål at skabe en ramme for kursister, som de sjældent vil glemme… tæt på naturen – tæt på vandet…

Du kører af stressen fra motorvejen og forsætter ad den naturskønne vej mod Vestfyn, som bugter sig langs markerne og du mærker hvordan pulsen falder og forventningerne stiger…
OG her ligger Hamphuset så… en moderne bolig i stilfuldt design og med skøn udsigt…

Jane tager imod i bedste farvestrålende Hauzfraukjole og du kommer ind i husets store Multirum som denne dag er kjole kursuslokale til 8 skønne kvinder der har valgt en dag helt til dem selv. Duften af nybagte boller og kaffe er ikke til at stå for…

Lyset i rummet er fantastisk – der er højt til loftet – der er plads og lækkerhed, som man kan drømme om…

Og du tænker :

“Godt at jeg har booket et helt weekendkursus med overnatning og forplejning… det tegner allerede superfedt… glæder mig til at se hytterne … og til ro og fred…måske en tur i det der vildmarksbad i aften under stjernehimmel… det har Jane snakket så meget om… – jeg tror ikke jeg tar´ hjem igen”

Kan du se det for dig ?

En “Weekend med Kjoler og Vildmarksbad” hos Hauzfrau…
Sådan et kursus er et af de mange bud på hvad du får tilbage ved at investere i vores projekt – drøm bare videre og vi leverer oplevelserne…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *